Green Key er et miljømærke for centre m.m. som tager ekstra hensyn til miljø og sundhed - uden at gå på kompromis med kvalitet og service.
Green Key viser, at der her på stedet lægges vægt på at få kvalitet, komfort og miljø til at gå op i en højere enhed til gavn for gæster og miljø.
For at opnå Green Key skal et idrætscenter opfylde en række specifikke krav om f.eks. begrænsning af el-, vand- og varmeforbrug, anvendelse af miljøvenlige/økologiske produkter etc.
Desuden skal der udarbejdes en miljøpolitik, fastsættes langsigtede mål for miljøarbejdet og beskrive, hvordan miljøindsatsen skal gennemføres i praksis.
Som bruger af centret kan du hjælpe os med at leve op til kravene for Green Key, bl.a. ved at:
- Spare på vandet
- Slukke lyset efter dig
- Gøre personalet opmærksom på problemet hvis vandhanen eller toilettet løber.